Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Familiegudstjenester

Velkommen til familiegudstjeneste i Gauerslund Kirke

Året rundt er der i Gauerslund Sogn fem traditionsrige familiegudstjenester, hvor salmevalg og prædiken i særlig grad er tilrettelagt efter at samle alle generationer til gudstjeneste i sognekirken.

 

Høstgudstjenesten
Høstgudstjenesten er en festgudstjeneste, hvor vi takker for årets høst og deler ud af vores overskud. Kirken pyntes med blomster, frugter og grønt og vi synger høst- og efterårssalmer. Efter gudstjenesten holder vi auktion over de frugter og grøntsager m.m. som vi hver især har bragt med og videresender pengene ud til frivilligt socialt hjælpearbejde.

 

BUSK-gudstjenesten
B.U.S.K. står for Børn, Unge, Sogn og Kirke. BUSK gudstjenesten afholdes hvert år den sidste søndag i oktober i samarbejde med de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer for at sætte fokus på børn og unge i kirken. I Gauerslund Sogn har spejderne og konfirmanderne ofte medvirket på forskellig vis ved denne gudstjeneste.

 

1. Søndag i Advent
1. søndag i advent begynder det nye kirkeår, derfor synger vi ”Vær velkommen Herrens år”. Vi tænder lys i adventskransen og i håb og forventning om, at vi kan nå frem til barnet i krybben i tide forbereder vi rejsen ”fra byen Nazareth i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem. ”

 

 

 

Fastelavn
Fastelavn er en kirkelig tradition. Derfor fejrer vi hvert år fastelavn i kirken med udklædning. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning og fastelavnsboller i sognehuset.

 

Palmesøndag
Palmesøndag indleder påskeugen med optoget i Jerusalem. Alle børn i kirken må være med i optoget. Vi synger påskens smukkeste salmer, høre påskens fortællinger og vifter med palmegrene.
Efter gudstjenesten er der en lille skattejagt, hvor vi leder efter påskeæg i kirken.

Læs om familiegudstjenester 2021-22 her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familiegudstjeneste

Der er ingen begivenheder.